Man kan have samfundsfag på C-niveau (obligatorisk), på B-niveau eller A-niveau (studieretning eller valgfag). Prøveformerne for de tre niveauer er forskellige.
Samfundsfag C
På C-niveau er prøven mundtlig. Der bygges ikke på et specifikt skriftligt projekt, men beskrivelserne af de skriftlige genrer i Blæksprutten kan hjælpe dig til at kunne opfylde fagets mål til eksamen.
Til prøven på C-niveau trækker du en eksamensopgave i det gennemgåede kernestof. Opgaven er typisk taksonomisk opbygget i tre trin:
- Redegørelse
- Analyse
- Vurdering.
Eksaminationens varighed er 24 min. inkl. votering. De første 8-10 min. skal du fremlægge en mundtlig besvarelse af opgaven, resten af tiden stiller eksaminator uddybende spørgsmål.
Referat
Et referat er en kort, objektiv opsummering af en konkret tekst (artikel, reklame, tegneserie osv.), hvor hovedfokus ligger på tekstens faktuelle indhold. Du skal bruge et formelt sprog, og du må ikke anføre egne kommentarer, eksempler eller vurderinger. Desuden må du ikke være ironisk. Der vil ofte være angivet en maksimallængde på referatet.
Redegørelse
Redegørelse som separat opgave
Den redegørende opgave (typisk 2 sider á 1.300 tegn uden mellemrum) sigter mod viden om og forståelse af fagbegreber, teorier, modeller eller konkrete samfundsforhold. En redegørelse er en objektiv beskrivelse af et emne i en eller flere tekster, ikke et resumé af selve teksten. Du skal udvælge det fagligt relevante stof og beskrive det præcist uden at kommentere, komme med hjemmelavede eksempler, vurdere eller være ironisk. Redegørelsen vil ofte være begrænset til en bestemt længde, som man skal holde sig indenfor.
Formålet med redegørelsesopgaver er at vise forståelse for faglige termer og evne til at anvende dem præcist, således at man kan inddrage dem aktivt i den mundtlige undervisning, i opgaveskrivning og i eksamenssituationen.
Redegørelse som del af større opgave
I en opgaves redegørende afsnit giver man den for læseren nødvendige baggrundsviden. Uden en forudgående redegørelse kan man ikke forstå en analyse, så selv om det redegørende niveau i sig selv ikke giver en høj karakter, er det nødvendigt for, at man kan bevæge sig op på de mere krævende niveauer. En redegørelse kan også kaldes en beskrivelse, og du skal naturligvis huske at angive nøjagtige kilder til din viden, ellers vil din redegørelse være af ringe kvalitet.
Diskussionsopgave
Diskussionsopgaven er den mest omfattende og taksonomisk mest avancerede opgavetype. Den fylder typisk 8-15 normalsider. En diskussionsopgave sigter mod, "at man opnår overblik til en syntese eller vurdering af konkrete samfundsforhold i forlængelse af en analyse (som naturligvis følger en introducerende redegørelse)". Både redegørelse og analyse er altså trin på vejen til det diskuterende og vurderende niveau.
Bemærk at 'diskussion' ikke betyder, at man skal udspy personlige holdninger, men at man skal argumentere for et (måske teoretisk) standpunkt med brug af belæg fra tekster og statistikker samt analyseresultater. Diskussionsopgaver lægger derfor op til "selvstændig informationssøgning efter kilder til analyse og argumentation."
Man kan arbejde med faste eller selvformulerede problemstillinger.
Metodeopgave / påvisning
Metodeopgaven sigter mod, at man anvender fagbegreber, teorier eller modeller til analyse af konkrete samfundsforhold og årsagssammenhænge. Taksonomisk kombinerer man derfor det grundlæggende niveau, redegørelsen, med det mellemste niveau, analysen.
I metodeopgaver får man normalt serveret en fast problemformulering fra læreren, men man har nogle gange mulighed for at dreje den i en eller anden retning.
Opgaverne lægger op til selvstændig informationssøgning efter kilder til selvstændig analyse og argumentation. Informationssøgning kan både være kvalitativ og kvantitativ, fx i form af en spørgeskemaundersøgelse.
Synopsis i Samfundsfag B
Til prøven i Samfundsfag B skal du lave en synopsis. Det er typisk én eller to sider, der fortæller læreren, hvad du har tænkt dig at tale om til eksamen. Det er vigtigt, at du beskriver dit emne præcist, da læreren ellers ikke kan stille de spørgsmål, der vil give dig mulighed for at vise din viden om emnet.
Synopsen fungerer også som dit manuskript i udvidet punktform, så sørg for at tænke indholdet så meget igennem, at du ikke efterfølgende bliver nødt til at lave om på rækkefølgen.
Du vil også få brug for en synopsis i løbet af året som en del af opgaveløsningen i den daglige undervisning.
Den vedhæftede vejledning er en mere udførlig guide til, hvordan du skriver en god synopsis. Vejledningen skal ses som en tjekliste til, hvad en synopsis bør indeholde. Den er ikke så god til at forklare dig, hvordan man arbejder metodisk i faget samfundsfag, når man skriver skriver en synopsis. Derfor kan du med fordel inddrage de 4 F'er - Fokus, Færdigheder, Faglighed, Formidling. Hvad disse begreber dækker kan du læse dig til i den nedenstående pdf "4F'er".
I tråden "Eksempler" kan du se, hvordan tidligere elever har skrevet synopser. Her er de 4 F'er også inddraget.
Gode eksempler fra Samfundsfag B synopsis
Eksemplerne er ikke egnede til copy-paste, da alle problemformuleringer skrives ud fra et konkret materialesæt. Derfor skal eksemplerne ses som inspiration og ikke som en "opskrift på gode spørgsmål" som kan skrives af ordret. Gode problemformuleringer, arbejdsspørgsmål og besvarelser er altid afhængige af det materiale de er skrevet ud fra.
Fokus og Faglighed er de to F'er som er mest tilstede i eksemplerne, men Færdigheder og Formidling indgår også. Disse er dog ikke udpindet så meget som Fokus og Faglighed.
Der gives en kort beskrivelse af eksemplerne og en mere udførlig forklaring af, hvorfor eksemplerne er gode. Det er den røde tekst som du kan se i eksemplerne.
