Eksamensgenrer i Kemi B
Kemi B afsluttes med en mundtlig prøve på grundlag af en opgave, der er formuleret af din lærer. Opgaven dækker både teoretisk stof og eksperimentelt arbejde, som fagligt er knyttet til hinanden. Den indeholder en overskrift, en kort præciserende tekst samt mindst et bilag. Man kender opgaverne inden prøven, men uden bilag.
Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 30 minutters forberedelse.
Eksamensgenrer i Kemi A
Kemi A afsluttes med en skriftlig og en mundtlig prøve.
Den skriftlige prøve
Prøven består af to dele: Først har man en halv time til at diskutere et udleveret bilagsmateriale i grupper på op til fire elever. Efter den halve time sætter man sig hver for sig og får udleveret et opgavesæt, der skal besvares individuelt. Opgavesættet indeholder spørgsmål i såvel bilagsmaterialet som i stoffet, man kender fra undervisningen.
Den mundtlige prøve
Prøven er identisk med den mundtlige prøve på B-niveau, der er beskrevet ovenfor. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og lærer med udgangspunkt i opgaven. Det eksperimentelle arbejde og bilagsmaterialet skal inddrages i eksaminationen.
Laboratorielogbog
Laboratorielogbogen anvendes til notater i forbindelse med laboratoriearbejde. Den indeholder noter og data, f.eks. veje- og måleresultater, data fra opslagsbøger, observationer m.m. Logbogen kan evt. danne baggrund for en rapport.
Her ses en skabelon for laboratorielogbogen. Klik videre og se et eksempel på, hvordan en udfyldt laboratorielogbog kan se ud.
Eksempler
Her ses et eksempel på en laboratorielogbog i fysik. Logbogen kan anvendes som udgangspunkt for fx en fysikrapport. I logbogen er nedskrevet observationer, der er gjort under et forsøg med fremstilling af jernsulfat.
Journal
Journaler anvendes f.eks. i forbindelse med eksperimenter, undersøgelser og laboratoriearbejde. Ofte benyttes de som grundlag for en større rapport, hvori flere forsøg kan indgå. Journalen er et dagbogsnotat over en undersøgelse. Den skal indeholde alle informationer med relevans for tolkningen af undersøgelsens resultater, d.v.s. alle detaljer om udførelsen af arbejdet (tidspunkt, årstid, udstyr, metode og så videre). Man skal være i stand til at tolke resultaterne af andres undersøgelser på baggrund af deres journal.
Her kan du hente en skabelon for en kemijournal. Skabelonen er den samme, som anvendes i de øvrige naturvidenskabelige fag.
Kemirapport
En rapport indeholder flere afsnit som vist nedenfor i skabelonen. Det er vigtigt, at læseren kan forstå rapporten uden at kende oplægget og uden at skulle bladre frem og tilbage. Der skal altså være en rød tråd, som binder de enkelte afsnit sammen. Kemirapporten er en naturvidenskabelig rapport, som opbygges på samme måde som i de øvrige naturvidenskabelige fag. Den har samme overordnede struktur som videnskabelige artikler inden for biologi og andre natur- og sundhedsvidenskabelige områder. Kemirapporten kan indgå i et kursusarbejde, og den bliver ofte benyttet som udgangspunktet for den mundtlige prøve i faget.
I alle de naturvidenskabelige fag opbygges rapporterne på samme måde og med de afsnit, der er vist i skabelonen. Det endelige indhold af hver rapport afhænger naturligvis af emnet, faget og læreren.
Eksempler
Her ses eksempler på dele af kemirapporter.
I nedenstående eksemple er vist fire konklusioner på en øvelse med det samme formål. Konklusionerne bliver bedre og bedre. Konklusion nr. 1 indeholder ingen sammenhæng med formålet. Ved konklusion 2 og 3 er der en del sproglige fejl, der gør at budskabet bliver uklart. Den 4. konklusion hænger fint sammen med formålet og fremstår tydeligt.
Tre udsnit fra en diskussion, hvor forskellige mulige fejlkilder vurderes for at komme frem til, hvilken fejlkilde, der er den mest sandsynlige. Lærerens kommentarer er vist med rødt.
Disposition ved mundtlig fremlæggelse
Man kan med fordel lave en disposition, når man planlægger, hvad man vil fremlægge til den mundtlige prøve eller til en fremlæggelse for klassen. En disposition bør være opbygget som stikord eller korte sætninger, der skal minde dig om, hvad du vil sige. Det er ikke meningen, at du skal læse dispositionen op. Klik videre og se et eksempel på en disposition.
Eksempler
Det er nyttigt at have en god disposition, når man skal fremlægge et emne.
Videnskabelig artikel
Den videnskabelige artikel benyttes i de naturvidenskabelige fag på OTG. Her følger vi IMRD-modellen, der er grundstrukturen i en videnskabelig dokumentation inden for mange forskellige fagområder. Forkortelsen står for de fire afsnit: - Introduktion - Metoder - Resultater - Diskussion Ud over disse skal artiklen selvfølgelig også indeholde en titel samt en referenceliste. I nogle tilfælde kan artiklen også indeholde et resumé inden introduktionen.
I nedenstående dokument beskrives nærmere, hvad de enkelte afsnit skal indeholde.