Eksamensgenrer Biologi C
Biologi C afsluttes med en mundtlig prøve. Ved lodtrækning får man en opgave, der inddrager eksperimentelt arbejde eller andet empiribaseret arbejde fra undervisningen. Derfor er det skriftlige arbejde, der er lavet i forbindelse med eksperimenterne, meget vigtigt. Opgaven indeholder en overskrift og en kort præciserende tekst samt bilagsmateriale i form af figurer, forsøgsdata o. lign. Man kender opgaverne men ikke bilagene inden prøven.
Eksaminationen indledes med din fremlæggelse med udgangspunkt i bilagsmaterialet. Denne del må vare op til 10 minutter. Eksaminationen former sig herefter som en samtale mellem dig og din lærer
Såvel eksaminationstiden som forberedelsestiden er ca. 24 minutter.
Eksamensgenrer Biologi B
Biologi B afsluttes med en mundtlig prøve, der foregår helt som prøven på C-niveau.
Dog er såvel eksaminationstiden som forberedelsestiden her ca. 30 minutter.
Journal
Journaler anvendes f.eks. i forbindelse med eksperimenter, undersøgelser og laboratoriearbejde. Ofte benyttes de som grundlag for en større rapport, hvori der kan indgå flere forsøg. Journalen er et dagbogsnotat over en undersøgelse. Den skal indeholde alle informationer med relevans for tolkningen af undersøgelsens resultater. Det vil sige alle detaljer vedr. udførelsen af arbejdet (tidspunkt, årstid, udstyr, metode og så videre). Man kan her forestille sig, at man skal kunne være i stand til at tolke resultaterne af en andens undersøgelse.
Nedenfor findes den skabelon, man kan bruge til at lave en journal samt et eksempel på en elevbesvarelse af en biologijournal.
Eksempler på afsnit fra biologijournal
Et eksempel på en elevbesvarelse af en journal i biologi. Eksemplet er valgt, fordi man her ser, hvordan data kan fremstilles på en overskuelig og kortfattet måde med gode kommentarer, der kan danne udgangspunkt for en rapport.
Biologirapport
En biologirapport er en naturvidenskabelig forsøgsrapport, som er opbygget på samme måde i alle de naturvidenskabelige fag. Nogle punkter er relevante i visse fag, men kan udelades i andre. Din biologilærer vil fortælle, hvilke afsnit der skal med, og hvor meget der skal lægges vægt på dem. Dette kan nemlig sagtens variere fra rapport til rapport.
Her ses en skabelon for den naturvidenskabelige forsøgsrapport, der danner grundlag for biologirapporten.
Eksempler på dele af en biologirapport
Fin og klar sammenhæng mellem materiale fra vejledning, der forklares i en tekst i rapporten. Som alternativ kunne eleven forklare hvordan hun/han bestemmer renhedsgraden af vandløbet i metodeafsnittet og så blot skrive at ’vi’ fandt 14 forskellige dyregrupper, hvor det var slørvingen, der er mest iltkrævende, og derfor er det dyr, der stiller størst krav til ilt i vandet.
Et godt eksempel på et diskussionsafsnit, hvor der tænkes over det der skrives – dyr, planter og levesteder hænger godt sammen, inddragelse af fagtermer falder naturligt. Dog er den sidste tredjedel er ikke helt så god som den første del. Med fordel kunne eleven fokuserer på dyr hele vejen gennem teksten.
Eksemplet viser både uddrag af en god og en mindre god diskussion. Under hvert eksempel findes en lærerkommentar.
Eksemplet er relevant for både biologirapportrapport og IMRD.
Videnskabelig artikel
Den videnskabelige artikel benyttes i de naturvidenskabelige fag på OTG. Her følger vi IMRD-modellen, der er grundstrukturen i en videnskabelig dokumentation inden for mange forskellige fagområder. Forkortelsen står for de fire afsnit: - Introduktion - Metoder - Resultater - Diskussion Ud over disse skal artiklen selvfølgelig også indeholde en titel samt en referenceliste. I nogle tilfælde kan artiklen også indeholde et resumé inden introduktionen.
I vedhæftede dokument beskrives nærmere, hvad de enkelte afsnit skal indeholde.
Eksempler på dele af en videnskabelig artikel
Eksemplet viser både uddrag af en god og en mindre god diskussion. Under hvert eksempel findes en lærerkommentar.
Eksemplet er relevant for både biologirapportrapport og IMRD.