Eksamensgenrer i Fysik B
Det selvstændige eksamensprojekt som grundlag for den mundtlige prøve
Projektet skal tage udgangspunkt i en fysisk, teknisk eller teknologisk problemstilling, som man selv vælger. Problemstillingen skal belyses gennem eksperimentelt arbejde og tilhørende teori. Produktet er en skriftlig projektrapport, som man skal bruge ved eksamen.
Fysikopgaver fra undervisningen som grundlag for den mundtlige prøve Inden eksamen udvælges et antal skriftlige fysikopgaver, der er lavet i løbet af 1. og 2. år, og som tilsammen dækker de emner, der er arbejdet med i undervisningen.
Prøven i fysik B er mundtlig og består af to dele: Første del er eksperimentel, hvor højst 10 eksaminander i grupper à 2-3 personer arbejder i laboratoriet i ca. 90 minutter med en eksperimentel problemstilling. Man må ikke genbruge data fra tidligere udførte eksperimenter. Lærer og censor taler med den enkelte eksaminand om det konkrete eksperiment, den tilhørende teori og den efterfølgende databehandling.
Anden del af prøven er individuel og mundtlig. Eksaminationens grundlag er dit selvstændige projekt samt en af fysikopgaverne og suppleret med et ukendt bilag. Fysikopgaven tildeles ved lodtrækning.
Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid.
Eksamensgenrer i Fysik A
5-timers skriftlig prøve
Prøven består af et centralt stillet opgavesæt, hvor opgaverne er af samme type, som man har arbejdet med i undervisningen.
Det selvstændige eksamensprojekt som grundlag for den mundtlige prøve
Projekt skal tage udgangspunkt i en fysisk, teknisk eller teknologisk problemstilling, som man selv vælger. Problemstillingen skal belyses gennem eksperimentelt arbejde og tilhørende teori. Produktet er en skriftlig projektrapport, som man skal bruge ved eksamen.
Fysikopgaver fra undervisningen som grundlag for den mundtlige prøve Inden eksamen udvælges et antal skriftlige fysikopgaver, der er lavet i løbet af 1. og 2. år, og som tilsammen dækker de emner, der er arbejdet med i undervisningen.
Den mundtlige prøve i fysik A består af to dele: Første del er eksperimentel, hvor højst 10 eksaminander i grupper à 2-3 personer arbejder i laboratoriet i ca. 90 minutter med en eksperimentel problemstilling. Man må ikke genbruge data fra tidligere udførte eksperimenter. Lærer og censor taler med den enkelte eksaminand om det konkrete eksperiment, den tilhørende teori og den efterfølgende databehandling.
Anden del af prøven er individuel og mundtlig. Eksaminationens grundlag er dit selvstændige projekt samt en fortrinsvist teoretiske fysikopgave suppleret med et ukendt bilag. Fysikopgaven tildeles ved lodtrækning.
Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid.
Fysikopgaver
I løbet af uddannelsen regnes der et antal skriftlige opgaver. Nogle af dem afleveres som hjemmeopgaver og bliver rettet og kommenteret af en lærer.
På A-niveau afsluttes faget med en 5-timers skriftlig prøve, der består af opgaver af samme type som (mange af) hjemmeopgaverne.
I bedømmelsen vil der blive lagt vægt på, om man viser evnen til at:
- argumentere detaljeret og klart ud fra fysikkens love
- præsentere resultaterne overskueligt med enheder, også i mellemregninger, og med passende afrundinger
- kommentere resultaterne og herved afgøre, om et facit lyder rimeligt.
Eksempler
Du kan her se et eksempel på besvarelsen af nogle typiske hjemmeopgaver. Opgaverne er hentet fra fysikbogen.
Eksemplet herunder viser, hvordan man kan sætte løsningen pænt og overskueligt op med angivelse af kendte konstanter og benyttede formler. Besvarelsen indeholder en fin forklarende og sammenkædende tekst, der leder læseren igennem løsningen, så man både kan se, hvad problemet drejer sig om, og hvordan det løses.
Opgaverne kunne afsluttes med en kort vurdering af, hvorvidt resultaterne virker rimelige i forhold til den viden, man har om problemstillingen.
Det selvstændige fysikprojekt
Det selvstændige fysikprojekt kaldes ofte for eksamensprojektet, da det er dette projekt, der skal præsenteres ved den mundtlige prøve.
Man laver eksamensprojektet både på A og B-niveau.
Projektet tager udgangspunkt i en fysisk, teknisk eller teknologisk problemstilling, som man selv vælger, og som man belyser gennem eksperimentelt arbejde og tilhørende teori.
Nedenfor ses to eksempler på uddrag af eksamensprojekter i fysik. Det ene er på B-niveau, og det andet er på A-niveau.
Bemærk, at der ikke er de samme krav til udformningen af rapporten af det selvstændige fysikprojekt, som der er til almindelige fysikrapporter. Men man skal naturligvis få de udførte eksperimenter til at spille sammen med den relevante teori.
Der vises ikke hele rapporter, men de dele, der er valgt ud, viser hvordan man på fornuftig vis inddrager og forklarer teori, beskriver eksperimenter, fremstiller data på fornuftig måde og i diskussionen gør sig tanker om resultaterne.
Eksempler på rapporten over det selvstændige fysikprojekt
Bemærk, at der ikke er de samme krav til udformningen af rapporten af det selvstændige fysikprojekt, som der er til almindelige fysikrapporter. Men man skal naturligvis få de udførte eksperimenter til at spille sammen med den relevante teori.
Der vises ikke eksempler på hele rapporter, men de dele, der er valgt ud, viser hvordan man på fornuftig vis inddrager og forklarer teori, beskriver eksperimenter, fremstiller data på fornuftig måde og i diskussionen gør sig tanker om resultaterne.
Fysikrapport
En fysikrapport er en naturvidenskabelig forsøgsrapport og er opbygget på samme måde i alle de naturvidenskabelige fag. Nogle punkter er relevante i visse fag, men kan udelades i andre. Din fysiklærer vil fortælle, hvilke afsnit der skal med, og hvor meget vægt der skal lægges på dem. Dette kan nemlig sagtens variere fra rapport til rapport.
I alle de naturvidenskabelige fag opbygges rapporterne på samme måde og med de afsnit, der er vist i skabelonen. Det endelige indhold af hver rapport afhænger naturligvis af emnet, faget og læreren.
Eksempler på (dele af) fysikrapport
Nedenfor ses et eksempel på en hel fysikrapport, samt et par eksempler på, hvordan man skal få rapportens formål og dens konklusion til at hænge sammen. Det gælder også for både eksamensprojektet og fysikjournalerne, at konklusionen skal "besvare" formålet.
Endelig vises et eksempel på håndtering af fejlkilder og usikkerhed.
Rapport om fjederkanon.
Rapporten er bygget op efter skabelonen og indeholder en kort og præcis besvarelse af de enkelte afsnit med illustrationer, der øger læseligheden. Godt diskussionsafsnit.
De to udklip viser, hvorledes man indledningsvist beskriver forsøgets formål kort og præcist uden brug af unødvendige fagord. I konklusionsafsnittet formår eleverne – i tråd med deres formål – at afrunde rapporten på en sådan vis, at læseren ikke er i tvivl, hvad rapporternes væsentligste udbytter har været.
Bemærk endvidere, at konklusionerne kan læses uafhængigt af de mellemliggende afsnit mellem ”formål” og ”konklusion”.
Her ses et godt eksempel på hvordan man kan nævne relevante fejl og usikkerheder, skelne mellem fejl og usikkerheder samt vurdere størrelsen af fejl og usikkerheder. Lærerkommentarer og bemærkninger om eksemplet er vist med lilla i dokumentet.
Journal
Journaler anvendes f.eks. i forbindelse med eksperimenter, undersøgelser og laboratoriearbejde. Ofte benyttes de som grundlag for en fysikrapport. Journalen er et dagbogsnotat over en undersøgelse. Den skal indeholde alle informationer med relevans for tolkningen af undersøgelsens resultater, d.v.s. alle detaljer om udførelsen af arbejdet (udstyr, metode, resultater osv.). Man skal være i stand til at tolke resultaterne af andres undersøgelser på baggrund af deres journal.
Eksempler
Denne elevbesvarelse beskriver et forsøg, der skal af- eller bekræfte linseformlen.
Planche
En alternativ måde at præsentere et fysisk emne på. Det er vigtigt, at man indtænker målgruppen, mængden af teori og de visuelle effekter.
Eksempler
Denne planche handler om fysikeren Newton. Den viser en fin blanding af det fysiske indhold (tyngdelovene) og Newton som historisk person, samtidig med at den laver sjov med det, Newton er mest kendt for: det faldende æble.
Populærvidenskabelig artikel
Et alternativ til fysikrapporten er den populærvidenskabelige artikel, som man kender fra fx Illustreret Videnskab. Artiklen skal udarbejdes, så emnet kan præsenteres for folk, som ikke har hørt om indholdet før og ikke nødvendigvis har de fysiske eller matematiske forudsætninger for at forstå det til bunds. Genren kræver derfor en del arbejde for at få stoffet omformuleret, så det kan forstås af menigmand.
Eksempler
Denne populærvidenskabelige artikel handler om tykkelsen på hovedhår. Den fortæller kort og på en spændende måde, hvordan man bestemmer hårtykkelse. En god måde at blive klogere på noget, man ved lidt om i forvejen.
Flash card
Et flash card kan benyttes ved repetition, eller når man ønsker at skabe overblik i sin viden enten efter at have arbejdet med et område eller undervejs. På den ene side skriver man et spørgsmål om et emne (fx Optik), og på den anden side af kortet skriver man de væsentligste oplysninger om det.