Fagets formål er specifikt studieforberedende, og Idéhistorie giver adgang til en række videregående uddannelser inden for den humanistiske og kreative fagrække. Derfor lægges der vægt på analyse, diskussion og refleksion i akademisk forstand, både skriftligt og mundtligt.
Idéhistorie B har mundtlig eksamen. Eleven har skrevet en afsluttende opgave, som indgår i årskarakteren, og som præsenteres til eksamen. Læreren må ikke give eleven bedømmelse eller karakter for opgaven inden eksamen.
Læreren har forberedt mindst to spørgsmål med udgangspunkt i elevens opgave. De stilles efter præsentationen.
Eksaminationstiden er ca. 30 min. inkl. votering. Der er ingen forberedelsestid. Først præsenterer eleven sin opgave, og det må tage højst 10 minutter. Derefter former eksaminationen sig som en samtale mellem lærer og elev med udgangspunkt i fagets mål, ud fra de to eller flere spørgsmål læreren har med. Det vil sige, at læreren dels spørger ind til selve opgaven og dels ud i det gennemgåede stof fra undervisningen, der har relevans for opgaven.
Til præsentationen må man bruge powerpoint eller lignende, hvis man har lyst, men det er ikke et krav.
Eksamensopgave
Den afsluttende opgave i Idéhistorie må skrives alene eller i grupper på maks. tre elever. Det kan være en faglig fordel at være tre, for så har man mere plads at udfolde problemstillingen på: Én elev må bruge seks sider, to elever har i alt ni sider og tre elever i alt tolv sider.
Man laver selv en problemformulering, der pakkes ind i en sandwich af begrundelse og fremgangsmåde: "Hvorfor (er det fagligt relevant)?, Hvad (vil jeg undersøge)? og Hvordan (undersøger jeg det)?", der viser ens metodevalg. Det skal også fremgå hvilke to faglige mål (fra læreplanen), ens opgave fokuserer på.
Opgaven bør indeholde både en kort redegørelse (baggrundsviden), analyse (brug af konkret analysemetode ELLER analyse ud fra forskellige kriterier/kategorier, man selv har formuleret) og diskussion (hvor kilder/tænkere/indfaldsvinkler argumenterer med hinanden for at udfordre analysen).
Til sidst skal konklusionen vise svaret på problemformuleringen med brug af alle opgavens tre dele.
Der skal selvfølgelig være korrekte fodnoter og en systematisk litteraturliste.
Den afsluttende opgave vægter meget i årskarakteren, men man får ikke karakteren for den at vide, da den er eksaminationsgrundlag. Af samme grund får man heller ikke kommentarer eller rettelser.
Eleveksempel på diskuterende afsnit fra eksamensopgave i Teknologihistorie
Det diskuterende og vurderende afsnit kommer efter redegørelse og analyse og udgør sammen med konklusionen opgavens højeste taksonomiske niveau.
I det diskuterende afsnit er det ikke ens personlige mening, det drejer sig om. I stedet problematiserer man sin analyse eller trækker modsætninger frem. Også her er det vigtigt "at understøtte sine argumenter med kilder, så man ikke forfalder til løse påstande."
I nedenstående eksempel bruger eleven det diskuterende afsnit til at problematisere sin teori fra analysemodellen. Et perspektiverende eksempel bruges til at give yderligere forståelse for emnet, ikke bare til at sige '-og det her ligner'.
Eleveksempel på analyserende afsnit fra eksamensopgave i Idéhistorie
I den opgave, der her vises et uddrag fra, har elevgruppen analyseret en case om assisteret selvmord i forhold til Benthams nytteetik og Kants pligtetik. Kun den nytteetiske analyse er vist.
Bemærk, at eleveksempler netop kun er eksempler til inspiration, ikke facitlister; at de normalt godt kan forbedres (og måske endda indeholder fejl), og at der er (mange) andre måder at løse opgaven på.
Lærerkommentarer med rød skrift i filen.
Eleveksempel på diskussionsafsnit fra eksamensopgave i Idéhistorie B
Her ses et godt eksempel på en diskussion med afsluttende perspektivering til en anden filosofs teorier.
Eksamensopgaven "Industrialisering af dyr" handler om hvordan grise opdrættes i konventionelle og økologiske landbrug. Eksemplet viser de afsnit, der handler om hvordan filosofien forholder sig til virkeligheden for grisene i landbruget. Der er flere elementer i spil: grisenes naturlige adfærd, Singers dyreetik, forholdene i landbruget og Arendts teori om objektivisering og ondskab. I eksemplet sættes disse elementer op mod hinanden, samtidig med at elevens egen vurdering af dyrenes leveforhold tydeligt skinner igennem. Det må den gerne her, da det sker på et solidt fagligt, ikke personligt, grundlag.
Opgaven kunne selvfølgelig godt forbedres: Nogle af fodnoterne har forkert årstal, de mangler præcise detaljer såsom sidetal, og der burde nok være flere, eksempelvis der hvor Descartes' ideer nævnes uden note.
Analysemodeller
Idéhistorie gør brug af mange forskellige analysemetoder, hvoraf nogle med fordel kan tegnes eller sættes op som et skema.
Det er dog vigtigt at bemærke, at et analyseafsnit i en opgave ALDRIG bare består af et udfyldt skema. Når man sætter en grafisk udgave af sin analysemodel ind i en opgave, er det kun som illustration eller overbliksredskab til læseren - selve analysen skal foregå i opgavens tekst, og det er meget vigtigt at bruge de faglige analysebegreber.
Hvilke analysemodeller skal man så kunne? - Dem ens lærer har gennemgået! Ikke flere.
Der findes rigtig mange metodiske tilgange i faget, og det ville være galimatias at holde en elev ansvarlig for dem allesammen. Man kan også sagtens nøjes med udvalgte vinkler af en analysemodel/-teori, da nogle af dem er nogle krasbørstige akademikersataner, der i alt væsentligt ikke er lavet til gymnasieelever. Så plukker man det, man kan bruge.
Det eneste krav her er egentlig, at du kan sige noget om, hvorfor du vælger denne eller hin model: Hvad er det for en vinkel, du gerne vi have frem? Og kan modellen hjælpe med det, eller ville en anden af de modeller, du kender, være bedre?
I det viste eksempel bruges dele af en aktørmodel, fordi man gerne vil fokusere på økonomiske og politiske forudsætninger for James Watts arbejde med dampmaskinen.
Redegørelse
En redegørelse (som selvstændig opgave) er en objektiv beskrivelse af et emne i en eller flere tekster, ikke et resumé af selve teksten. Man skal udvælge det fagligt relevante stof og beskrive det præcist uden at kommentere, komme med hjemmelavede eksempler, vurdere eller være ironisk. Redegørelsen vil ofte være begrænset til en bestemt længde, som man skal holde sig indenfor.
I en større opgaves redegørende afsnit giver man læseren den nødvendige baggrundsviden. Uden forudgående redegørelse kan man ikke forstå en analyse, så selv om det redegørende niveau i sig selv ikke giver en høj karakter, er det nødvendigt for at bringe en besvarelse op på de mere krævende niveauer.
En redegørelse kan også kaldes en beskrivelse, og man skal naturligvis huske at angive nøjagtige kilder til sin viden, ellers vil redegørelsen være af ringe kvalitet.
Problemformulering
Idéhistorie er klassisk akademiske fag, der derfor benytter en klassisk akademisk problemformuleringsmodel.
I den akademiske problemformulering, som placeres i en opgaves indledning, skal man angive sit hovedspørgsmål - selve problemformuleringen, kunne man kalde det, for det er det spørgsmål, hele opgaven bygger på, det spørgsmål, som alle afsnit skal arbejde henimod at besvare, og det spørgsmål, som konklusionen skal "modsvare" til sidst.
Du skal pakke problemformuleringens hovedspørgsmål ind i en sandwich af hvorfor og hvordan: Hvorfor er hovedspørgsmålet et godt og vigtigt spørgsmål inden for faget, og hvordan, altså med hvilke teorier og kilder, kan spørgsmålet besvares?
Du skal altid overveje taksonomi, når du skriver din problemformulering. Hvis dit hovedspørgsmål kun sigter på at indsamle fakta eller beskrive, vil karakteren nok ikke blive ret høj, selv om alt, hvad du skriver i opgaven, er rigtigt.
Eleveksempel på indledning med problemformulering
I den vedhæftede fil kan du se, hvordan en elev har skrevet indledning med problemformulering til en større opgave i idéhistorie.
Der er indsat lærerkommentarer, så du kan se, hvad læreren syntes var godt ved den.
Bemærk, at eleveksempler netop kun er eksempler til inspiration, ikke facitlister; at de normalt godt kan forbedres (og måske endda indeholder fejl), og at der er andre måder at løse opgaven på.
Kildehenvisninger
Hvordan man håndterer kildemateriale er altafgørende i historiefaget, hvor kildekritik står som en central del af fagets metode. Men korrekte og tilstrækkelige kildehenvisninger er vigtige i alle fag i forhold til at sikre en opgaves kvalitet og udvise ’akademisk redelighed’, altså være åben og ærlig om, hvor man har sin viden fra, så andre kan efterprøve ens resultater.
Du skal bruge kildehenvisninger gennem hele din opgave til at underbygge argumentationen: Uden kilder er det, du skriver, bare løse påstande, og det får du intet for. Hvis du faktisk har brugt kilder, men ikke har opgivet dem, er det tyveri af viden, også kaldet plagiat.
I vedhæftede pdf kan man se, hvordan forskellige typer af materiale kan angives i fodnoter og litteraturlister.