Den skriftlige prøve i dansk varer 5 timer Du vil typisk hente opgaverne på www.netproever.dk Tekstmaterialet er en blanding af trykte tekster, billeder og elektroniske tekster i form af film- og lydklip, i alt 8-10 tekster, som omhandler samme overordnet emne. Teksterne vil primært være sagprosatekster, men der kan også forekomme fiktive tekster. Opgavesættet består typisk af 4 opgaveformuleringer, hvoraf kun én skal besvares. Ud over den hovedtekst, som er udgangspunktet for den pågældende opgave, vil du for det meste blive bedt om at inddrage andre tekster fra opgavehæftet i din besvarelse.
Eksamensgenrer:
- Kronik med refleksionsopgave
- Analyse og fortolkning
- Analyse og vurdering
- Analyse, vurdering og diskusisonOmfang for besvarelsen i alt: 3,5-4 sider a 2400 anslag (tegn inkl. mellemrum).
Din besvarelse vil overordnet blive bedømt på:
- emnedækning
- disponering
- brug af tekstmateriale
- selvstændighed
- abstraktionsniveau
- sproglig og grammatisk kompetence
Eksamensgenre
Under hver pind vil du finde beskrivelser af de fire eksamensgenre, som går igen til eksamen.
- Kronik med refleksionsopgave
- Analyse og fortolkning
- Analyse og vurdering
- Analyse, vurdering og diskusison
Kronik og refleksion
Når man skriver en kronik, skriver man primært "som sig selv" – dvs.. at her er ens egne holdninger mere i spil end i de andre eksamensgenrer.
Du vil typisk blive bedt om at skrive en kronik om det emne, som opgavesættet handler om, og hente inspiration til vinkling af emnet i opgavesættets tekster eller tekster på nettet. Du skal præsentere emnet på en engageret og reflekteret måde og fremdrage relevante aspekter af de tekster, du vælger at inddrage. Du skal desuden selv vælge, hvilket trykt/digitalt medie din kronik skal bringes i.
Som modtager af kronikken skal du forestille dig en fiktiv læser af det pågældende trykte eller digitale medie, hvor din kronik skal offentliggøres.
Refleksion
En refleksion er en tekst om en anden tekst.
I refleksionen til kronikken skal du reflektere over og begrunde dine formidlingsmæssige valg, herunder kronikkens opbygning, sproglige stil og argumentation. Denne del skal fylde cirka 400 ord, og her vil besvarelsen blive bedømt ud fra din evne til at reflektere over og begrunde dine valg.
Se mere på følgende link:
http://www.emu.dk/modul/htx-dansk-kronik-gymnasieelever
Eksempler
Siden her vil løbende blive opdateret med eksempler på gode elevbesvarelser på hele opgaver eller dele heraf. Der vil også være eksempler på, hvordan man kan bygge en analyse op.
Dette er en professionel kronik med lærerkommentarer i. Her kan du se alle de elementer, du kan bruge i din analyse.
Analyse og fortolkning
I én opgavetype beder man om en analyse og fortolkning af en nærmere angivet tekst. Denne tekst kan være en hvilken som helst teksttype inden for 'det udvidede tekstbegreb' (al tale, skrift, film, musik, billeder, reklamer, arkitektur, mode, fiktion, ikke-fiktion osv.)
Når du giver en analyse og fortolkning, skal du primært skrive som fagperson – dvs. at her er dine egne holdninger mindre i spil end i de andre opgavegenrer. Du skal forestille dig, at din modtager er en fiktiv ”fagkollega”, dvs. en interesseret og fagligt kompetent læser.
Her ser du en meget overordnet beskrivelse af analyse, fortolkning og vurdering, som er begreber du vil møde.
Hjælp til analysen:
Her en tjekliste, du kan bruge til den litteraturhistoriske opgave, så du kan sikre dig, at du har alle elementerne med. Listen kan også bruges som en evaluering på din opgave.
Her en tjekliste, du kan bruge til analysen, så du kan sikre dig, at du har alle elementerne med. Listen kan også bruges som en evaluering af din opgave.
Analyse og vurdering
I én opgavetype beder man om en analyse og en vurdering af en nærmere angivet tekst. Teksten kan være en dokumentar, reklame mm. I denne opgavegenre kommer egne holdninger delvis i spil.
Når du skriver analysen, skal du skrive som fagperson og forholde dig loyalt og objektivt til teksten. I analysen skal du bevare den objektive tone og bruge danskfaglig viden og relevante danskfaglige begreber. Der skal være et tydeligt fokus i analysen, og dine iagttagelser skal underbygges med tekstdokumentation. Analysen skal munde ud i en samlet forståelse af sammenhængen mellem tekstens indhold og form.
I vurderingen skal du tage stilling til tekstens hensigt og gennemslagskraft.
Du skal forestille dig, at din modtager er en interesseret og fagligt/alment kompetent læser.
Her er et tjekark til genren, så det bliver mere tydeligt, hvad der forventes.
Analyse, vurdering og diskussion
I en opgavetype beder man om en analyse, vurdering og diskussion af en nærmere angivet tekst fx en kronik.I denne opgave kommer dine egne holdninger delvist på spil.
Når du skriver analysen skal du skrive som en fagperson og forholde dig loyalt og objektivt til teksten. Du skal anvende danskfaglig viden og relevante danskfaglige begreber.
I analysen skal du redegøre for tekstens hovedsynspunkter samt analysere tekstens argumentation og brug af retoriske virkemidler. Analysen skal munde ud i en samlet vurdering af tekstens argumentation.
I diskussionen skal du forholde dig til primeertekstens hovedsynspunlkter og argumenter. Pointer fra den eller de selwalgte tekster skal bidrage til at nuancere diskussionen.
Du skal forestille dig, at din modtager er en interesseret og fagligt/alment kompetent læser.
Her ser du en beskrivelse af genren samt gode råd til selv at skrive en analyse, vurdering og diskussion.
Her er et tjekark, du kan bruge når du skriver din opgave for at sikre dig, at du har det hele med. Arket kan også bruges som evaluering af din opgave.
Andre genrer
Redegørelse
En redegørelse er en informerende genre, hvor man gengiver tekstens overordnede synspunkter og argumenter. Argumenterne skal ikke nødvendigvis angives i kronologisk rækkefølge, men i prioriteret rækkefølge med de vigtigste påstande først.
En redegørelse skal
- Være saglig: Du må ikke være personlig eller subjektiv. Du skal gengive teksten med dit eget sprog, men du må ikke farve indholdet med sproglige virkemidler, der afslører dine personlige holdninger, fx med ironi.
- Være præcis og afbalanceret: Du skal have hovedsynspunkterne med, og de skal indbyrdes fylde så meget, som de gør i teksten.
- Være overskuelig: Du skal have overblik over indholdet, så kun det relevante bliver fremhævet. Du kan selv vælge, i hvilken rækkefølge du vil fremstille synspunkterne for at give det bedst mulige overblik. Mange tekster har deres hovedpåstand i slutningen, og det kan derfor være en idé at ændre rækkefølgen.
- Vise distance: Vis jævnligt distance med brugen af referatmarkører, så det tydeligt fremgår, at det er tekstens tanker og ikke dine egne, der gengives. Det kan være med følgende udtryk:
- Skribenten hævder/siger/mener/anfører/fremhæver
- Det fremgår af teksten, at…
- Ifølge forfatteren….
- Tekstens vigtigste påstand er…
- Det gennemgående tema er…
- Tekstens vigtigste problemstilling er…
- I teksten argumenterer forfatteren for det synspunkt, at…
- Forfatteren konkluderer, at…
Se mere på følgende link:
Nyhedsartikel
En nyhedsartikel skal bygges op efter nyhedstrekanten med en konklusion, uddybning, baggrund, sekundært og detaljer til sidst.
Du skal følge de regler, der knytter sig til de journalistiske kompositionsprincipper og genrer:
- Rubrik (overskrift)
- Manchet/resumé/underrubrik (sammenfatter artiklens væsentligste indhold, dvs. konklusionen først)
- Mellemrubrikker (underoverskrifter, hver gang du begynder på et nyt afsnit)
- Evt. billeder og/eller figurer
- Opsætning i spalter
Anmeldelse
En anmeldelse er en beskrivelse og vurdering af en bog, film eller andre kulturprodukter. Anmeldelsen skal både underholde og informere. En anmeldelse indeholder altid oplysninger om, hvad der skal anmeldes.
Hvis det fx er en bog, skal du oplyse titel, forfatterens navn og forlag. Start med et resumé af handlingen. Du skal gå ud fra, at læseren ikke selv har set eller læst det, der anmeldes, og du skal derfor også beskrive, hvilke temaer værket behandler.
Anmeldelser er subjektive (personlige), fordi man giver sin egen vurdering. Vurderingen skal være velbegrundet og nuanceret. Du skal komme med eksempler både på noget, der er godt, og noget, der er dårligt, så læseren selv kan danne sig en mening. Resumé og fortolkning skal fylde nogenlunde lige så meget som vurderingen.
Portræt
Det er vigtigt at danne sig et indtryk af den person, man skal portrættere, for at kunne præsentere ham/hende som menneske. I denne indledende fase skal du notere både nogle karakteristiske replikker fra personen og nogle iagttagelser af vedkommendes udseende og adfærd ned, som du kan bruge til at vise noget om personligheden. Start med at lave et venligt udspørgende interview af den pågældende for at samle baggrundsmateriale.
Skrivning af portrættet: Undgå at referere hvert eneste spørgsmål og svar fra interviewet. Det bliver alt for tungt at læse. I stedet kan du bygge flere spørgsmål sammen i ét bredere eller lade spørgsmålene indgå i svarene. Svarene kan være i replikform, men du kan også omforme dem til indirekte tale (eks.: Han sagde, at han kunne lide jordbær). Leg med overskriften, den må gerne provokere, overdrive, lyve – lav evt. ordspil, eller brug billedsprog, der fx appellerer til sanserne: se, føle, høre, smage, lugte.
Referat
Et referat er en fyldigere gengivelse af en tekst end et resumé. Rækkefølgen i referatet følger tekstens rækkefølge. I et referat skal man jævnligt bruge en referatmarkør: ”Ifølge pålidelige kilder” eller ”forfatteren skriver, at…”
Eksempel:
Teksten handler om forskellige opfattelser af kriminalitet. Først gennemgår forfatteren forskellen på simpelt tyveri og røveri, som man så på den slags i gamle dage. Dernæst beskrives drabssager før og nu. Endelig slutter forfatteren med at slå fast, at man i de senere år ser alvorligere på kriminalitet og derfor straffer strengere.
Resumé
Et resumé er en kort gengivelse af det eller de vigtigste punkter i en tekst. Et resumé af en novelle fylder typisk 3-5 linjer.
Eksempel:
Teksten handler om nyt syn på kriminalitet.