I denne blækspruttearm er der hjælp til skrivningen af selve SOP-opgaven. Lige herunder kan du få gode råd til opbygningen af den samlede opgave og læse om skriftlige krav (bedømmelseskriterier).
Klik videre og se hurtige tips og eleveksempler på opgavens enkelte dele.
Gode råd
Når man skriver studieområdeprojekt er der mange ting man skal huske, og meget af dette er forklaret forskellige steder her i Blæksprutten. I dokument herunder finder du de slides, der blev præsenteret i Salen for alle 3.g'ere, om hvordan man skriver en god SOP.
Det allervigtigste råd er dog at du skal bruge dine vejledere, så du er sikker på, at du fortolker opgaven rigtigt. Det trækker ikke ned at få vejledning, men det kan sagtens trække ned at lade være.
Skriftlige krav / Bedømmelseskriterier
Din SOP sendes til censor forud for den mundtlige eksamen i projektet. Eksaminator og censor læser det inden prøven og aftaler på den bagrund, hvad du skal uddybe efter din fremlæggelse.
Bedømmelseskriterier (fra bekendtgørelsen for Studieområdet):
Ved den skriftlige opgavebesvarelse lægges vægt på:
- i hvor høj grad opgaveformuleringen er besvaret
- undersøgelse og analyse af projektets problemstilling
- relevant udvælgelse, kombination og anvendelse af viden og metoder fra de indgående fag
- kombination af empiri og teori i behandling af problemstillingen
- faglig dybde og perspektiv
- projektarbejdets planlægning og begrundelser for faglige og metodiske valg
- beherskelse af fremstillingsformen i en faglig skriftlig opgavebesvarelse.
Elev-eksempler på SOP-besvarelser
I de vedhæftede dokumenter kan du se eksempler på hvordan tidligere elever har besvaret deres SOP-opgaver.
Du kan naturligvis kun se udsnit af opgaver, ikke hele opgaver - det er vigtigt, at du ikke bliver fastlåst af strukturen i en anden elevs arbejde, men i stedet laver din besvarelse ud fra din unikke problemformulering.
Se under Gode råd - slides hvis du er i tvivl om hvordan din opgave skal struktureres.
Vejledning
Vejledning til SOP er en længere proces, der strækker sig over flere måneder og kulminerer i skriveugen; den uge, hvor du KUN skriver på din SOP og ikke har anden undervisning imens.
På OTG vil du ret hurtigt blive tildelt en vejleder fra hvert af dine to SOP-fag. Det vil ofte være lærere, du kender i forvejen, men i nogle fag vil det ikke kunne lade sig gøre, da der er grænser for hvor mange elever, den enkelte lærer kan nå at vejlede.
Man har typisk et par møder inden problemformuleringen afleveres, igen når den endelige opgaveformulering er udleveret, og endelig et par korte møder i selve skriveugen.
Tag selv initiativ til vejledning! Du kan ikke forvente, at dine vejledere arrangerer en masse aftaler for dig. Husk også at være ude i god tid. Lige pludselig er der tryk på, og så er det ikke sikkert, at du kan få vejledningen lige der, hvor du står og mangler det.
Det dummeste, du kan gøre, er at undvære vejledning. Der er hvert år elever, der dumper i projektet, og her er den hyppigste fællesnævner, at man ikke har søgt vejledning – så SPØRG! Det koster ikke på karakteren, at du har stillet 100 spørgsmål i vejledningsperioden.
En sidste løftet pegefinger: Det er DIT ANSVAR, at du får udbytte af vejledningen. Mød derfor velforberedt op.
- Medbring nedskrevne spørgsmål og alternative forslag til delemner
- Hav dit kildemateriale med, og/eller din søgelog
- Tænk over taksonomien i opgaven: Hvilket stof egner sig til hhv. redegørelse, analyse og diskussion?
- Spild under ingen omstændigheder dine vejlederes eller medstuderendes tid ved at møde op uforberedt eller med computeren liggende slukket i tasken
- Tag grundige noter under vejledningen, så du kan huske hvad der bliver sagt.
Det er ikke altid muligt at booke begge vejledere på samme tid. I så fald er det ekstra vigtigt, at du arbejder grundigt med dine ideer i samråd med begge vejledere, så du sikrer dig, at begge fag får dækket de relevante faglige mål.
Skrivehandlinger
I din opgaveformulering er der en række skrivehandlinger, fx beskriv, redegør for, analysér og diskutér. De er ofte bygget op efter Blooms taksonomi.
Det er vigtigt, at du overholder den instruks, du får gennem de skrivehandlinger, din opgaveformulering er bygget op af. Ellers kan man ikke sige, at du besvarer din opgave, og det vil påvirke bedømmelsen negativt.
I filen kan du læse lidt om de forskellige skrivehandlinger. Teksten kommer fra "SRP-bogen" med enkelte tilføjelser. Bemærk at tekstens lister over sproglige markører (ord, der viser at der er tale om fx en redegørelse), selvfølgelig ikke er udtømmende. Bemærk også at især afsnittet om redegørelse lyder ret humanistisk - en redegørelse for en kemisk proces kunne fx godt bruge andre ord.
Tal altid med dine vejledere i skriveprocessen. De er der for det samme, og det trækker ikke ned; tværtimod.
Her kan du se beskrivelser af de forskellige skrivehandlinger samt eksempler på sproglige markører. Bemærk at især afsnittet om redegørelse lyder ret humanistisk - en redegørelse for en kemisk proces kunne fx godt bruge andre ord.
Opgaveresumé / Abstract
Et opgaveresumé er en kort sammenfatning af hele besvarelsen, og i SOP-sammenhæng skrives det på dansk. Et resumé af en akademisk opgave kaldes også et abstract. Formålet er at give læseren et hurtigt overblik over opgavens indhold (fx så andre forskere kan vurdere, om de kan bruge resultaterne, uden at skulle læse en 150 siders rapport) og man SKAL ’spoile’ – læseren SKAL faktisk have de konkrete resultater at vide inden læsningen af selve opgaven.
I vejledningen herunder kan du få gode råd om opbygningen og formuleringen af opgaveresumeer til SOP.
Kilder og referencer
Hvordan finder man nogle gode kilder? Det har et eksperthold fra Det Informationsvidenskabelige Akademi lavet en rigtig god folder om. Her kan du læse om hvilke typer kilder, der indeholder hvilken slags information, hvad en bibliotekar kan hjælpe med, hvordan man indsnævrer eller udvider en søgning og meget mere.
Folderen dækker også kildekritik, altså hvordan man sikrer sig, at ens kilder faktisk kan bruges, samt hvordan man bruger citater i sin tekst. (Bemærk at "kildekritik" i historiske fag betyder noget andet og mere end den dagligdags vurdering af om materialet er brugbart - i historie er det en specifik analysemetode!)
Du kan downloade folderen fra IVA's hjemmeside på adressen:
https://arkiv.iva.ku.dk/insight/media/208026/a6-folder-11_final.pdf
Når man så skal have kilderne ind i Word på en smart måde, kan man bruge den vedhæftede vejledning fra VIA Bibliotekerne. Her lærer man at lave dynamiske fodnoter og litteraturliste ud fra formularer, så alle oplysninger kommer med.
Søgelog
Der er ikke noget mere ærgerligt end at måtte starte forfra på søgeprocessen, fordi man glemte at få skrevet links, sidetal og den slags ind i sine noter fra starten. Og det er faktisk bare det, en søgelog går ud på.
Når du skal til at søge materiale, så opret et dokument, som du har åbent imens du googler derudad.
Skriv hvilke søgeord, du sætter i googles søgefelt.
Sæt brugbare links ind, og husk en linje eller tos beskrivelse af, hvad du kan bruge det link til.
Proceduren er helt den samme, hvis du bruger en biblioteksdatabase eller går rundt mellem bibliotekets hylder. I sidstnævnte tilfælde ville du skulle skrive hvilket emne, du leder under, hvad bogen hedder og hvad den kan bruges til i opgaven. Husk også at få sidetal på med det samme!
Korrekte kildeangivelser
Den endelige opgave skal naturligvis have korrekt udformede henvisninger/fodnoter på siderne og en overskuelig, alfabetisk udformet litteraturliste til sidst.
Dette arbejde kan ikke gøres til sidst i processen, for så har du glemt, hvor du fandt hvad. Derfor er det vigtigt, at du fører søgelog fra starten af researchfasen, og ligeledes at du sætter referencer ind i teksten, lige så snart du begynder at skrive.
Grundig beskrivelse af, hvordan man angiver mange forskellige typer af kilder korrekt i sine henvisninger/fodnoter.
Empiri i SOP
Empiri er et alment videnskabeligt begreb på linje med teori og metode. I din SOP skal der indgå empiri, som du ved hjælp af teorier og metoder fra fagene kan undersøge, analysere og fortolke for at svare på det spørgsmål, du har stillet i problemformuleringen.
Empiri ser forskellig ud alt efter de indgående fag. Derfor betegnes empiri i nogle fag data, i andre fag materialer, tekster eller værker. Data kan være eksperimentelle data, statistiske data (igen på tværs af fag og videnskabelige hovedområder) eller interviewbaserede data (kvalitative og/eller kvantitative). Tekster kan være skønlitterære tekster, billeder, programmer (software). Materialer kan være artefakter (fysiske genstande, nutidige eller historiske). Empiri vil altså være forskellige fænomener alt efter fag, og derfor er empiri defineret bredt.
Du kan læse mere om empirien i SOP i dette dokument.
Redegørelse i SOP
På det redegørende niveau i SOP'en skal du lægge bunden for læserens forståelse. Redegørelsen beskæftiger sig altså med den baggrundsviden, definitioner, beskrivelser og lignende, der er nødvendige for at kunne forstå analysen.
Redegørende tekst benytter redegørelsesmarkører (ifølge FN's seneste rapport, med udgangspunkt i arbejdsløshedstallene for 2020, det fremgår af Pikettys introduktion..) - en redegørelse skal nemlig være så objektiv og neutral som muligt.
Typisk skrives i 3. person, nutid, og der bruges hyppigt passiv.
Gå videre ud i Blæksprutten for at se eleveksempler på dele af redegørelser.
Eksempler på redegørelse i SOP
Forskellige eksempler på udsnit af tidligere elevers SOP-opgaver.
Læg mærke til kommentarerne, der viser, hvad der ifølge lærerbedømmelser er godt - og evt. kunne gøres bedre - ved disse eksempler.
Indledning og konklusion
Det er væsentligt at skrive en god indledning, da man her skal "sælge" sin opgave. Indledningen kan med fordel bygges op efter følgende opskrift:
- Motivation/appetitvækker (bygger op til hvorfor problemformuleringen er fagligt spændende)
- Problemformulering (hvad vil opgaven i sin helhed undersøge/hvad skal konklusionen svare på)
- Fremgangsmåde (omskrivning af din opgaveformulering - hvordan besvares problemformuleringen via hhv. redegørelse, analyse og diskussion/vurdering)
Gør tydeligt opmærksom på, hvordan begge de indgående fag kommer i spil.
Konklusionen skal være mere end en gentagelse: Den skal svare på probemformuleringen, og i løbet af det svar skal den inddrage (men ikke gentage) delkonklusionerne fra redegørelse, analyse og diskussion/vurdering.
En udenforstående skal kunne læse din indledning og din konklusion i forlængelse af hinanden og få mening ud af det.
Eksempler på indledning og konklusion
Her kan du se forskellige eksempler på indledning og konklusion fra samme elev. Det er for at fremhæve, at de to opgavedele skal hænge godt sammen.
Læg mærke til, at eksemplerne er kommenterede, så du kan se en lærers vurdering af, hvad der er godt ved eksemplerne, og hvad man evt. kunne gøre bedre.
Den røde tråd
Ved besvarelse af studieområdeprojektet skal man især være opmærksom på, sammenhængen i besvarelsen. Klik videre og få gode råd til at skrive en sammenhængende SOP.